Stort naturcenter ved Fjaltring

Snart bliver det muligt at opleve naturen ved Vestkysten på en helt speciel måde. Et storslået projekt sydvest for Lemvig har fået 200.000 kroner som startkapital. Et projekt der handler om at gøre tingene på naturens præmisser.

I 2006 oprettede en gruppe borgere foreningen Fjaltring Outdoor, som har følgende formål:

  • "Foreningens formål er at fremme kulturelle, sundhedsfremmende og bosætningsfremmende aktiviteter i Fjaltring-Trans ved at udarbejde og gennemføre planer for udendørs aktiviteter."

Siden er der udarbejdet et projekt for centret, som kan ses her i menuen: Projektet.

Projektet hedder 'Stedet for Krop og Naturkraft', og ideen bygger på at skabe et udendørs center ved Fjaltring 15 kilometer sydvest for Lemvig, hvor alt tager udgangspunkt i de fire grundelementer vand, luft, jord og ild.

Gennem alt fra sang, dans og leg til kampkunst og safariture i det vestjyske er det meningen, at folk skal opleve naturen på en anden måde, end vi typisk gør i dag.

Lokale- og Anlægsfonden har bevilget 100.000 kroner, og Lemvig Kommune har også givet 100.000 kroner til projektet. Nu kan folkene bag
gå i gang med tegninger og budget, men der skal stadig findes omkring 12 millioner kroner.

Der bliver i øjeblikket arbejdet på at finde en placering til huset. Tre fredede områder er i spil, så det skal godkendes af Lemvig Kommune.

 

Generalforsamling - Fjaltring Outdoor
Stedet for Krop og Naturkraft
Mandag d. 24.10.11 kl. 19.30
på Fjaltring Friskole




Dagsorden:
1. Valg af dirigent og stemmetæller.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Godkendelse af regnskab.
4. Fastsættelse af kontingent
5. Behandling af indkomne forslag.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
7. Valg af revisor og suppleant.
8. Eventuelt.



Med venlig hilsen på bestyrelsens vegne
Henrik Dybvad Larsen
Mobil: 23746212
E mail: henrik.dybvad.larsen@lemvig.dk